• USA / ISM-erhvervstilliden steg uventet

    Source: Aktiefokus / 03 Jan 2018 10:01:47   Eastern Standard Time

    Det vigtige ISM-erhvervstillidsbarometer for industrien viste for december en stigning til 59,7 fra 58,2 for måneden forinden, hvor økonomerne ventede en fastholdelse på 58,2. En værdi tæt på 50 indikerer nulvækst i aktiviteten.

    ISM-erhvervstillidsbarometer for industrien er en af de to helt store planlagte amerikanske makrotal i denne uge. ISM-erhvervsbarometeret får stor opmærksomhed med sine kvaliteter som ledende indikator og gode korrelationer til BNP-væksten.