• El-artikel-koncernen Solar skifter ud på topposten (opd)

    Source: Aktiefokus / 09 Oct 2017 02:03:13   Eastern Standard Time

    Solar udnævner Jens Andersen til ny koncernchef med virkning fra dags dato. Jens Andersen vil herefter udgøre Solars direktion sammen med driftsdirektør Hugo Dorph og finansdirektør Michael Jeppesen. Anders Wilhjelm fratræder sin stilling som CEO pr. dags dato efter gensidig aftale.

    Ledelsesskiftet skyldes bestyrelsens ønske om et øget fokus på den videre udvikling og effektivisering af kerneforretningen, der sourcer en lang række produkter inden for el, vvs og ventilation og leverer værdiskabende service- og logistikydelser, men herudover vil der ikke ske ændringer i den overordnede strategi.

    Jens Andersen kommer fra egne rækker og har været ansat i Solar siden 1998. Han har blandt andet varetaget funktioner som økonomidirektør samt finans- og supply chain-direktør i Solar Danmark og som Geschäftsführer i Solar Deutschland.  Jens Andersen er medlem af bestyrelsen for brancheforeningen VELTEK, European Union of Electrical Wholesalers (tidligere præsident), DI - Handel, Associated Danish Ports A/S og Solar Polaris A/S.