• Bording hæver forventningerne efter opkøb af Formula

    Source: Aktiefokus / 10 Apr 2014 06:31:20   Eastern Standard Time

    Bording hæver forventningerne til 2014 efter opkøbet af Formula salgsorganisation og dele af specialproduktionen i Vivild. Det skriver Bording, der forventer en omsætningsfremgang på 100 mio. kr. om året.

    For 2014 forventes omsætningen nu på 600-630 mio. kr. mod tidligere meddelt 550-575 mio. kr. Efter afskrivninger på købesummen forventes F.E. Bordings andel af resultatet efter skat i 2014 nu at blive ca. 25 mio. kr. mod tidligere meddelt 20-25 mio. kr.

    Sammenlægningerne vil medføre betydelige synergier, og den fortsættende aktivitet forventes at bidrage positivt til Bordings indtjening, skriver Bording.